Gipsplader indeholder ikke stoffer, som afgiver gasser, fibre eller andre former for støvpartikler, der kan forurene indeklimaet. Gipsplader er indeklimamærket. At bygge med gips og stål er en tør byggemetode, der ikke tilfører bygninger yderligere fugt.
Fugt og gipsplader
Gipsplader påvirkes af fugt. Generelt gælder, at gipsplader ikke skal anvendes på steder, hvor de udsættes for en permanent relativ luftfugtighed på mere end 80%.
Kortvarige, hårdere fugtpåvirkninger skader ikke gipspladerne, men nedsætter deres styrkemæssige egenskaber. Når gipspladerne igen udtørrer genvinder de deres oprindelige egenskaber. I forbindelse med vandrette konstruktioner, f.eks. lofter, kan høj fugtighed betyde, at gipspladerne får en permanent nedbøjning.
Anvendes der træ som underlag for gipsplader, må fugtindholdet i træet ikke overstige 15%.
Gipsplader kan optage og afgive fugt, indtil de når en ligevægtstilstand med den omgivende lufts fugtindhold. Dermed er de med til at udjævne variationerne i den indendørs luftfugtighed. På grund af gipsens høje densitet kan der optages relativt store mængder vand. Denne egenskab er med til at skabe gode indeklimatiske forhold.
Samtidig har gipsplader meget små fugtbetingede bevægelser, så det ved projektering sjældent kræver opmærksomhed.
Anvendelsen af gipsplader i vådrum skal udføres i henhold til anvisningerne angående Knauf vådrumssystem |
Har du brug for hjælp?
Kontakt vores Teknisk Service afdeling
Du kan ringe til Teknisk Service på telefon nr.: 9657 3020 eller skrive en mail via linket herunder:
Varmeisolering/dampspærre
Ved varmeisolering anvendes en dampspærre for at hindre vanddamp fra indeluften i at trænge ud i de omgivende konstruktioner og opfugte disse skadeligt. Dampspærren placeres på den varme side af isoleringen. Ud over at hindre opfugtning, skal dampspærren også medvirke til at sikre bygningens lufttæthed.
Damspærren skal hindre opfugtning både som følge af diffusion og konvektion.
For at hindre opfugtning som følge af diffusion skal dampspærren være forholdsvis diffusionstæt. Det vigtigste i denne forbindelse er, at dampspærren er mere diffusionstæt end de lag, der er placeret på den kolde side af isoleringen. Som tommelfingerregel skal dampspærren være mindst 10 gange så tæt for vanddamp som lagene på den kolde side af isoleringen. Normalt skal dampspærren have en Z-værdi på mindst 50 GPa•s•m2/kg.
Den mest sikre placering af dampspærren er lidt inde i konstruktionen, højst 1/3 inde i isoleringslaget regnet fra den varme side. Herved opnås god sikkerhed mod gennembrydning af dampspærren fra f.eks. el-installationer, ophæng og lignende. |
Ved montering af dampspærren er det vigtigt at der sikres lufttæthed, da fugttransport ved konvektion som regel er langt større end ved diffusion.
For at opnå god lufttæthed er det vigtigt at samlinger, gennemføringer og tilslutninger udføres med fast underlag og med mindst 50 mm overlæg som tapes eller klæbes med fugebånd eller lim. På stålskelet opsættes dampspærren med dobbeltklæbende tape, eller eventuelt fastklæbes den med lim. Producentens/ leverandørens anvisninger skal i øvrigt følges.
Mere om de bygningsfysiske forhold
Lær mere om andre aspekter inden for bygningsfysisk og ydeevne i forbindelse med konstruktioner med gips og stål fra Knauf.
- Knauf Insulation
- Om Knauf Insulation
- Kompetencer
- Kontakt
- Karriere