• Systemer og Produkter
  • Afdelinger
  • Dokumentation
  • Rold12, entrance

    Rold12 - En ny dimension af gipslofter

    Rold12 fra Knauf er et banebrydende tredimensionelt akustikloft, der bringer naturen ind i hverdagsrum

    Rold12 er fremstillet af gips - et genanvendeligt materiale, som sikrer et sundt og komfortabelt indeklima. Med Rold12 får du den bedste lydabsorbering, brandklassifikation og luftkvalitet. Det demonterbare akustikloft kan kombineres med diffus ventilation.

    • Er fremstillet i gips, hvilket betyder, at du får et akustikloft højeste brandklasse
    • Kan blive kombineret med diffus ventilation, hvilket fremmer et sundt indeklima
    • 3-dimensionelt akustikloft, som er fuldt demonterbart med ingen synlige gittermarkeringer
    742249270

    ROLD 12 - en hyldest til dansk natur og design

    Rold12 er inspireret at Danmarks skønne skove. Det er et demonterbart akustikloft, som skaber et moderne og organisk-lignende udtryk med en ensartet sammenhængende overflade. Loftet kan fremstilles i farver efter eget valg, som gør det muligt for dig at skræddersy dit fremtidige projekt.

    Uanede designmuligheder med Rold12

    Med et hav af designmuligheder giver Rold12 dig mulighed for at sætte dit eget præg på et loft. Det er kun fantasien, der sætter grænser for kombinationsmulighederne.

    knauf rold12 080221 00215
    Rold12 acoustic ceiling in office
    Rold12 acoustic ceiling tiles
    rold12 hotel corridor white white low
    rold12 hote corridor white black low
    Rold12 acoustic ceiling tiles in clinic

    Giv lys til dit design

    Sammen med Rold12 introduceres også LED light strip stave specielt designet til Rold12-loftet. LED light strip staven er designet til at passe ind imellem loftpladens gipsstave og flugter jævnt med pladens overflade.   

    Installationen er nem, tidsbesparende og kræver ikke værktøj. Resultat er et simpelt og elegant lysdesign. 

    LED light strip

    Produktspecifikationer

    • Størrelse: 23.5x10x595mm
    • Kelvin / K: 3000
    • Lumen / pr. meter: 1440
    • Power: 24V LED / 300 pr. meter

    Ofte stillede spørgsmål om Rold12

    Kan Rold12 anvendes i private boliger?

    Rold12 er hovedsageligt udviklet til større byggerier som f.eks. kontorer, showrooms, kantiner, mødelokaler eller hoteller. Rold12 laves kun til nedhængt skinnesystem af typen T24, hvilket sjældent anvendes i private boliger.

    Kan jeg købe listerne separat?

    Nej, listerne forhandles ikke i løssalg og kan kun fås færdigmonteret på pladerne.

    I hvilke farvekombinationer findes Rold 12?

    Rold12 produceres i én farvekombination som standard. Listerne har et print af trælook i hvid eg og selve pladen er malet i RAL9003 med en glans 5. Det er muligt at lave Rold12 i forskellige farve- og print-kombinationer efter ønske. For mere information kan du kontakte vores salgsafdeling for at høre nærmere.

    Kan jeg anvende mit eksisterende skinnesystem til Rold12?

    Nej, i modsætning til et traditionelt skinnesystem, som f.eks. anvendes til Knauf DANOLINE Contur, så skal der anvendes et anderledes afstandsprofil til Rold12, som gør konstruktionen mere stabil, men eller er opbygningsprincippet det samme.

    Er det muligt at indbygge lamper, spots og lignende i Rold12?

    Ja, da Rold12 er lavet af gips, kan man godt tilpasse pladen til forskellige fixturer. Vi tilbyder også at lave pladerne efter dit ønske direkte fra fabrikken. Kontakt vores salgsafdeling for yderligere information.

    Hvilken brandklasse har Rold12?

    Rold12 har materialebrandklassen A2-s1,d0 som betegner materialet som værende ubrændbart. Dermed opnår du en bedre brandklasse, end det vil være muligt med f.eks. træ.

    Er Rold12 et genanvendeligt produkt?

    Ja, Rold12 er produceret i gips, som er et genanvendeligt og indeklimamærket materiale. Derved er Rold12 også et genanvendeligt produkt, som kan genvindes i produktion af nye gipsprodukter. Materialets sammensætning og egenskaber forbliver de samme over tid, hvilket sikrer en uovertruffen holdbarhed. Når du sorterer dit gipsaffald, er du med til at give gipsen nyt liv. En akustikplade i gips fra Knauf er produceret i Danmark – derfor er du garanteret dansk kvalitet, når du vælger at bygge med Knauf.. 

    Hvilken type af lamper anbefaler I til Rold12?

    Du kan bruge alle typer af lamper til Rold12, men LED lysstave fra Knauf DANOLINE er lavet specielt til Rold12 og giver dig frihed til at placere lys, der hvor du skal bruge det. Lysstavene sættes ind imellem listerne på Rold12. Lysstavene er 23.5x10x595mm med en farvetemperatur på 3000 Kelvin, hvilket giver et varmt lys med 1440 Lumen pr. meter.

    Kan Rold12 bruges som vægbeklædning?

    Nej, Rold12 er kun til anvendelse i et nedhængt skinnesystem (T24). Alle andre former for montage er ikke testet og kan derfor ikke anbefales på nuværende tidspunkt.

    Kan man få Rold12 i sort?

    Som standard findes Rold12 kun med hvid baggrundplade. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at få Rold12 med sort baggrundsplade. Det er dog muligt at lave Rold12 med gipsstave i en anden farve eller print efter ønske. Kontakt vores salgsafdeling for at høre nærmere om mulighederne for at kombinere forskellige farvekombinationer og print.

    Findes Rold12 i en anden størrelse end 600x600mm?

    Nej, Rold12 findes kun i 600x600 mm.