En konstruktions lydisolerende evne er et udtryk for, hvor god konstruktionen er til at hindre lydgennemgang
Gipsplader har en relativ høj densitet, hvilket giver gode lydegenskaber - både mod luftlyd, trinlyd og ved lydabsorption (herunder akustik). Antal pladelag, pladernes vægt, adskillelse af pladebeklædte sider, afstand mellem pladebeklædte sider og mineraluld i hulrum er vigtige faktorer.
Du kan ringe til Teknisk Service på telefon nr.: 9657 3020 eller skrive en mail via linket herunder:
En konstruktions lydisolerende evne er et udtryk for, hvor god konstruktionen er til at hindre lydgennemgang.
Luftlyd |
---|
Når der er tale om luftlyd, fx fra en højtaler eller almindelig tale, angives lydreduktionen i form af reduktionstallet, R. Reduktionstallet angives i dB (decibel) og er et udtryk for forskellen mellem støjniveauerne i to nabolokaler. • Rw vægtet lydreduktionsværdi for en konstruktion målt i et laboratorium.
|
En god lydisolation mod luftlyd kan opnås med følgende materiale-/komponentegenskaber: • Tunge materialer
|
Trinlyd |
---|
Ud over luftlyd dækker begrebet lydisolation også trinlydniveauet, som er et udtryk for, hvor kraftigt fx trin på 1. sal vil kunne høres i stueetagen. God trinlydsisolation kan bl.a. opnås ved at anvende tunge materialer, dobbeltkonstruktioner med elastisk mellemlæg, tæpper eller andre bløde belægninger på gulvet. |
Lyde bevæger sig i alle retninger - ligesom ringe og krusninger i vand, hvor centrum er lydens startpunkt. Derfor er det også relevant og nødvendigt at tænke i konstruktioner og materialer, der absorberer, spreder og reflekterer lydbølger og dermed lyde.
Gipspladekonstruktioner er velegnede til både isolation mod luftlyd og mod trinlyd. Det skyldes gipspladernes relative høje densitet, en høj indre dæmpning i materialet og muligheden for at anvende dobbeltkonstruktioner.
En massiv konstruktions lydisolerende evne forbedres, når massen øges. Lydisolationen kan dog også forbedres uden vægtforøgelse, ved at anvende dobbeltkonstruktioner bestående af to tætte konstruktioner adskilt af et lufthulrum. Materialeskift undervejs gennem en konstruktion vil medføre en forbedret lydisolation, idet der tabes energi hver gang lyden passerer fra et materiale til et andet. Tre faktorer, ud over pladernes fladevægt, er væsentlige ved optimering af lydisolationen nemlig uafhængigheden mellem de to delkonstruktioner, afstanden mellem de to tætte pladelag samt lydabsorptionen i hulrummet, typisk med mineraluld. Den optimale løsning er to fuldstændigt uafhængige delkonstruktioner, men der opnås også et godt resultat, hvis pladebeklædningerne monteres på et fælles skeletsystem. Det er i denne forbindelse vigtigt, at lydbroerne mellem de to vægsider minimeres, her ville den bedste løsning være elastiske forbindelser. Men der kan også anvendes spinkle skeletkonstruktioner, hvor transmisionsarealet er lille. F.eks. giver stålskeletvægge typisk bedre lydisolation end tilsvarende træskeletvægge, idet det stive træskelet giver en større transmission gennem stolpen. Ved høje krav til lydisolation opnås den bedste løsning som nævnt ved anvendelse af helt adskilte delkonstruktioner. Princippet gælder ikke kun ved vægge, men kan tilsvarende benyttes ved opbygning af etagedæk og nedhængte lofter.
Sammenbygningen med de flankerende bygningsdele er afgørende for den samlede lydisolation. Flankerende bygningsdele er typisk gulv, loft og tilstødende vægge samt installationer. Man skal ligeledes være opmærksom på omvejslyd, som fx kan stamme fra ventilationskanaler eller vinduer i en facade.
Ved tilslutning til tunge vægge kan bygningens geometri spille ind. Man skal derfor være opmærksom på korte lette vægstykker og tilslutning til korte vægstykker af tunge materialer samt omvejslyd gennem facadeåbninger. Disse tilfælde kan have stor indflydelse på konstruktionens endelige R’w værdi. Vores forventede R’w værdier er i vores typeoversigter angivet til typisk at ligge 4 - 6 dB under Rw værdien. Der er derfor taget højde for en vis usikkerhed, som dog ikke i specielle konstruktioner altid kan regnes for tilstrækkelig. I tvivlstilfælde bør kontaktes en akustiker. Principielt gælder, at den flankerende bygningsdel skal have samme lydisolation som den adskillende bygningsdel. Derudover skal der sikres tæthed i tilslutningen mellem gipspladekonstruktionen og de tilstødende bygningsdele.
Følgende regler skal følges:
Hvor gipspladekonstruktioner støder mod gipspladekonstruktioner, udføres tætningen alene med spartelmasser fra Knauf.
I forhold til en konstruktion med almindelige gipsplader udmærker en vægkonstruktion med Silentboard sig specielt i det lavfrekvente område mellem 50-100 Hz, fx brumme- og baslyde. Væggens samlede lydreduktion ligger ca. 10 dB højere end en traditionel gipsvæg.
Du kan ringe til Teknisk Service på telefon nr.: 9657 3020 eller skrive en mail via linket herunder:
Lydtransmisssionen gennem el-installationer og lignende må ikke give anledning til forringelse af lydisolationen. De skal derfor først og fremmest udføres, så der ikke opstår utætheder. I dobbeltvægge skal udtag til installationer forskydes mindst 600 mm, i vandret eller lodret retning. Ledningsgennemføringer må ikke danne stive forbindelser mellem de to væghalvdele.
Utætheder i forbindelse med installationer og gennemføringer har ligeledes betydning for lydisolationen.
Eksempel:
En vægkonstruktion på 10 m² med en lydisolation på R’w 48 dB, vil ved varierende revner og huller i vægkonstruktionen give følgende reducerede værdier:
Utæthedens størrelse | Lydisolation R’w dB |
---|---|
1 mm revne i 1 meters længde | 45 |
3 mm revne i 1 meters længde | 38 |
20 mm hul midt på væggen | 42 |
80 mm hul midt på væggen | 31 |
Døre i vægge resulterer ofte i at lydisolationen reduceres, dels ved at der typisk anvendes døre med en lavere isolationsværdi, dels på grund af utætheder og ændrede stivheder omkring døren. Væggens (incl. dør) samlede lydisolations værdi afhænger af arealforholdet mellem væg og dør. I nedenstående tabel findes de korrigerende værdier for vægge med indbygget dør.
Teoretisk lydisolering R´w ved forhold mellem væg og dør |
---|
Lydklasse: Væg R'w dB | Lydklasse: Dør dB | Areal af dør/areal af væg incl. dør 1:2 | Areal af dør/areal af væg incl. dør 1:5 | Areal af dør/areal af væg incl. dør 1:10 |
---|---|---|---|---|
36 | 30 | 32 | 34 | 35 |
36 | 35 | 35 | 35 | 36 |
40 | 30 | 32 | 36 | 37 |
40 | 35 | 37 | 38 | 39 |
44 | 30 | 33 | 37 | 39 |
44 | 35 | 37 | 40 | 42 |
48 | 30 | 33 | 37 | 40 |
48 | 35 | 38 | 42 | 43 |
52 | 30 | 33 | 38 | 40 |
52 | 35 | 38 | 42 | 44 |
Du kan ringe til Teknisk Service på telefon nr.: 9657 3020 eller skrive en mail via linket herunder:
Lær mere om andre aspekter inden for bygningsfysisk og ydeevne i forbindelse med konstruktioner med gips og stål fra Knauf.