Lyddæmpende ophæng dæmper lyd fra etageadskillelse
Et lyddæmpende ophæng kan anvendes i stedet for klassiske stropper til et glat nedhængende gipsloft. Det lyddæmpende ophæng består af et gummistempel og en fjeder, som kompenserer for de vibrationer, der ellers videregives fra etagedæk til loft. Ophænget opfanger de svingninger, der opstår i etageadskillelsen og virker på denne måde lyddæmpende. Lyddæmpningen kan så yderligere reguleres gennem antallet af de lag gipsplader, som monteres – typisk to eller tre lag med bagvedliggende mineraluld.
Et lyddæmpende ophæng er som regel en løsning, der bruges til at efterkomme store krav til lydisolation i lydstudier, biografer og erhvervsbyggeri. Men et øget fokus på lyd generelt stiller store krav til loftkonstruktioner. Et nedhængende loft med lyddæmpende ophæng kan derfor være en god løsning til ekstra lyddæmpning i en lang række byggerier, både ved nybyg og renoveringer.Se mere om de lyddæmpende ophæng herunder og læs mere om nedhængte gipslofter og CD-loftsystemet, som lydbøjlerne kan anvendes sammen med.